Social drop

Midt imellem talen om griskhed og genetik kom der en meget social linje: "Han levede på Ketogan og kunstige ryghvirvler".

Bladguld 22 / jegjeg

I går var der alkohol med 22 karat bladguld; der var også portvin.

Det første var som en meget dårlig koncepttekst; det andet var som et jegdigt der havde overlevet lidt skjult, det blev lunere og lunere.

Kunst er spøgelser

En hård udmelding fra Inger Christensens Det malede værelse, citeret her af Torben Brostrøm:

"Billederne er som al stor kunst spøgelser, der roligt og ufortrødent venter på, at de brugte modeller skal dø".

Vi gyser over en skaldyrssalat

I Tidsskriftet Reception #67 (den alternative titel er Recession #1) finder man nogle digte af Iben Engelhardt Andersen. Her er et, det er rigtig fint:

”Vi gyser over en skaldyrssalat

 Det ligner siger du
 hvad siger jeg
 du ved.

 Havet har det med at frembyde monstre siger du

 holder hovedet oppe / skåler."

Gør-det-selv / find-det-selv

I ERRARAREA er der sgu ingen leflen for læserne. Via blogplatformen Wordpress er der lavet noget, som minder om en privat 90'er-hjemmeside, der kunne have handlet om madopskrifter eller fluefiskeri: Skærende, udtværet gulgrønt, lilla tekst og med et topmål af brugeruvenlighed - i menuen hedder alting det samme, "NR1". Men bag den bevidste trash-æstetik (a la skriv hurtigt - streg over - vær vrængende), gemmer der sig et tidsskrift, hvor man finder bidrag af Julie Sten-Knudsen, Lea Løppenthin, Glenn Christian m.fl. Det er Frederik S. Nielsen, Richard R. Jensen & Rasmus Halling Nielsen, som står bag. Her er et klip fra Julie Sten-Knudsens digt, Store blanke sø:

"det er sandt at der er tavse
 timer hvor jeg trækker et hvidt lagen 
 op over ansigtet men søvn 
 er det ikke jeg er altid 
 i bevægelse har ikke behov
 for anekdoter om svaner 
 ænder guldsmede kender selv
 sommeren ved hvordan den dasker
 til mig med padler og pagajer
 cigaretskod brænder mærker
 i vandskorpen overfladen 
 kan penetreres du kan
 stikke en gren eller en hånd ned
 rode rundt kølig krible
 smat metal ål sølv 
 søgræs lysglimt glatte
 blanke"

Resten af Julie Sten-knudsens bidrag finder du her på en pdf (klik på "NR1" i midten, ikke ude til venstre). Glenn Christians er her, og Lea Løppenthins er her (igen - klik på "NR1" i midten).

Fugle ridset: to duer

"op over horisont som strækker sig så langt
 øjet rækker sig to duer så ens
 som to duer"


Digtet er Filip Granlies fra Fugle og digte (After Hand, 2010). Du kan finde lidt mere her, på hans blog.

Initials

 vor er initials egentlig smuttet hen? I poesien er de i hvert fald ikke, men det skal de nu nok komme. Inspiration her:

Fjer

Fjer kan være fjer, fjer kan være blade, de kan være ægte, de kan være lånte eller falske, de kan stikke af fra sammenhængen. Her er de fjernet fra fjerbolde og gjort til en hvid vinge. De er stjålet fra duer og kamufleret som egeblade. Eller de har fået lov at blive siddende på fjerbolden, som så i stedet har mistet korkstykkerne, til fordel for ”painted cast bronze”. Og endelig omvendt: Fint cuttede duefjer erstatter boldens oprindelige styring. Det er virkelig godt.

Og sådan er det hele vejen igennem, så vidt jeg kan se: Tilgangen er en tanke, der begynder at finde et system, og det system bliver så formet, ekstremt sirligt – og meget materialefetichistisk. Detaljegraden (og fascinationen) i arbejdet med stoffet og formen er mindst lige så høj som den detaljegrad (og den fascination), der findes i systemet, i tanken. Fedt, at nogle gør sig dobbelt umage, med at tænke og forme.

Janne Malmros (en ven tilbage fra Ask højskole) står bag.

Game (2007) detail: wing made from shuttlecocks

Rosette (2005) - octagonal Edwardian oak drawer knob
with pigeon feathers cut out in the shape of oak leaves

Light Hearted (2007)
shuttlecocks with cork parts replaced by painted cast bronze

Flying Rat (2007)
shuttlecock with feathers replaced by cut pigeon feathers

Modtagelse

Jeg har modtaget bøger i dag, 10 stk. i alt. Det er en mani for tiden, udelukkende poesi, i hvert fald på en eller anden måde. Alle 10 var jeg glad for, kun en lille smule ked af Jac-bogen, som viste sig at være en kasseret biblioteksbog, endda med en rød klat indeni. Det er ellers en rigtig fin lille bog. Forrest står der, i stedet for den obligatoriske liste: 

"Af samme forfatter

 25 bind i en danskers elskov, 

 heraf de fire med dynastiet "BANDET NUL".

 Rigtig hjertelig velkommen i OPUS SEKSOGTYVE, (26)."

Det er en meget varm åbningsgestus.

Poesiens tidsskrifter, poesiens antologier

Denne her sammenligning er måske en lille smule off, og jeg ved ikke rigtig, hvad den fører med sig, men: Et lyriktidsskrift minder jo egentlig meget om en lyrikantologi, altså når man holder den første størrelse op mod den anden, nummer for nummer. For i princippet handler vel både antologien og tidsskriftet om, at man bringer en blandet skare af udvalgte tekster skrevet af forskellige digtere, så hvad er forskellen egentlig? 

Begge dele er i udgangspunktet ret rummelige, fx kan antologien med poesi være enten historisk ("20'ernes danske poesi"), tematisk ("naturdigte"), personfokuseret ("kvindelige digtere", "arbejderpoesi") eller nu og her-pejlende (a la Forfatterskolens afgangsantologi, hvis det altså er en poetisk årgang). Her kan alle andre end den historiske antologi så igen deles op i to underkategorier: Udvalgs-antologien og enquete-antologien, to begreber, jeg har lånt fra Lars Bukdahls blogpost. 

Og hvad så med det poetiske tidsskrift, hvilke kategorier har det? Når man kigger på dem, der er i gang lige nu, altså de (næsten) helt rene lyriktidsskrifter, så er der i hvert fald Hvedekorn og Slagtryk. Det første har så også grafikken, og det andet har prosaen, men alligevel. Derudover er der Morgenrøde, Standart, Den Blå Port, Trappe Tusind og Reception, som alle bringer digte, men samtidig har de også en del ikke-poetisk stof - kritik og analyse - hvilket gør dem lidt sværere at sammenligne med de rene poesiudgivelser, så de bliver altså sat på standby.

Hvedekorns ambition er "moderne poesi", altså en opdateret poesi nu og her. Og det samme gælder nok for Slagtryk. Poesiens temperaturer kan som sagt også tages af antologier, men det er nok alligevel her, en af de vigtige forskelle ligger. 

Derudover får tidsskrifternes redaktører vel primært tilsendt digte uopfordret i modsætning til antologiredaktørerne. Sommetider kan der vist også være tale om bestilte/opsnappede tekster (a la enquete), ligesom der kan bringes allerede performede tekster, men sikkert ikke trykte?

Altså: Tidsskriftet kan som sådan sagtens køre præcis den samme vinkling som antologierne, dvs. historisk, tematisk, personfokuseret, men dets styrke ligger nok mere i nu og her-pejlingen - det er mere dynamisk.

Derudover er tidsskriftet mere åbent og inviterende - generelt set selvfølgelig - da antologien er anderledes kanoniserende i sin tilgang: Typisk opfanger den ikke de helt grønne størrelser, derimod udvælger den fra "forfatterskaber" eller inviterer nogle "navne" til at bidrage med nyt materiale. 

På den måde har tidsskriftet bedre plads til det lidt mere skrøbelige og uudfoldede, altså talentet: Det skal ikke komme med det endelige bud, det er mere work in progress-agtigt, da det altid står linet op, med et nummer før, og et bagefter, hvis det altså ikke er spritnyt eller lukningstruet. 

Nu kommer tidsskriftet så til at lyde meget mere sympatisk end antologien, og det er egentlig slet ikke meningen, overhovedet: Poesien har vel kun brug for de virkelig gode digte og dem, der er på vej til at blive det. Ikke?

Det her er bare blogget løst ud - kommentarer er meget velkomne.

Audiatur Print

De nye plakater fra Audiatur Print ser virkelig fine og lysende ud - hvis man ellers kunne se noget som helst pga. sidens uklikbare thumbnails! Nå, men det, som jeg kan zoome mig frem til, gør, og derudover kan en enkelt af dem lokkes frem på Flickr: Try Gin af Vemund Solheim Ådland (ikke Adland med A, selvom det ser ret reklamelækkert ud):

Som sagt virker det som nogle rigtig fine ting, men se selv, om du kan få dem blæst op eller noget, her. Sådan skriver de i øvrigt selv om serien: 


"Audiatur Print er en serie med særtrykk som utforsker grenselandet mellom litteratur, poesi, visuell poesi, konkret poesi og billedkunst. Judith Nærland er kurator for serien og Arve Kleiva redaktør.

Medvirkende: derek beaulieu (CDN), Ida Börjel (S), G=T=B=R=G (S), Arve Kleiva, Vanessa Place/Robert Fitterman (USA), Claude Royet-Journoud (F), Jenny Tunedal (S), Vemund Solheim Ådland og Monica Aasprong."

Lillebitte barrikade mod e-bøger (unboxing "untitled")

Vibe Bredahls lille og meget, meget fine visuelle poesibog untitled fra Hurricane. 

Bukdahls Bet 2011

Amalie Smith blev vinderen af Bukdahls Bet 2011 for film- og plakatromanen FABRIKKEN FALDER:

Man kan læse (og se) lidt mere til vinderværket her. Og så kan man høre overrækkelsestalen her, altså fra Lars Bukdahl til Amalie Smith. Stort tillykke!

Josef Albers' papirer

Det her ser fint ud, Josef Albers, på papir, på Louisiana: 

Altså: oliemaling på papir, se mere her.

Eleph

  

Det er fint. Meget solidt, meget konkret. Bom. Billboard lavet for Elephant Magazine, af bl.a. Sean Doyle & Graham Fink.

Fysisk poesi - update

Det var Poul Borum, der havde skrevet en lille stump om fysik i poesien, og det var i forbindelse med Johannes L. Madsen og hans piftende digt. Dog er det desværre ikke så meget, men han har helt ret: 


"Det er ikke er nonsensdigt! Det er fysisk sprog, der fremtvinger sin egen rytme og sin egen syntax [...]"


Jeg havde helt glemt, at han i samme tekst også skriver noget om, at man ikke beskæftiger sig ustraffet med magi, heller ikke sprogmagi. Det prøver jeg så at styre udenom - og fortrænge hurtigst muligt, tak.


Citatet stammer fra Danske digtere i det 20. århundrede, Gads Forlag, 1982, gengivet i JLM - Johannes L. Madsen samlede, Arena, 2003.  

Fysisk poesi

Ordet ”fysik” dukker meget tit op, når jeg skal fremhæve noget stærkt, ikke mindst ved et digt. Det er en rimelig abstrakt ting, men også rimelig konkret. Hvad mener jeg egentlig? Jeg starter her:

Fysik er noget, der kan mærkes, altså i kroppen, fx som en lille brusen, i hovedet: Det er en positiv følelse – fysik kan aldrig være negativt, det er kun gode ting, som kan få etiketten på sig.

Jeg kan huske et eller andet andet, der blev skrevet om fysik, tror nok, det var Poul Borum, der havde fat i Johannes L. Madsen. Og jeg er ret sikker på, det var i forbindelse med det digt, der slutter sådan her, fra Nedspildt spruttende af syre, 1969:

”og midt i forvandlingen
 mellem en fraregnet
 mundfuld piftende gummi
 blandet med blik af en lydløst
 ritzende spole på tungen”

Det bliver ekstremt lydligt og virkeligt og træder meget heftigt ud og frem: ”piftende gummi” og ”ritzende spole” - fysik. Du finder i øvrigt hele digtet her, og når jeg har tjekket efter og fundet frem til teksten om fysikken, så kommer jeg selvfølgelig med citatet og kilden og lidt flere ord: hvem, hvad, hvor. Og hvorfor.