Jørgen Leth om det meget konkrete og skrabede, fra interview i Information:
»Som den franske digter Jules Supervielle engang sagde: ‘Tag sprogets allermindste ord, de mest grå ord, og giv dem en fest’. Det synes jeg er meget smukt sagt. Det har altid interesseret mig at skrive så enkelt som muligt. Det kan du se helt tilbage til mine første digtsamlinger — jeg skriver korte, konstaterende sætninger med mange punktummer og meget få adjektiver. Og jeg vælger altid enkle verber som ‘jeg går, jeg står og jeg sidder’. Det er både et kunstnerisk og et eksistentielt projekt at få de enkle ord til at vibrere. Jeg henter jo ikke de banale ord ind i poesien for at banalisere poesien. Tværtimod. Jeg er interesseret i sprogets magi. Men i stedet for at ornamentere sproget og få det til at blomstre, vil jeg hellere inddampe det og gentage ordene flere gange. Det handler om koncentrat, om destillering. Men jeg er selvfølgelig også bevidst om, at gentagelsen er et musikalsk princip.«
