Du kan styrte
som en giftig honningtunge,
det er sådan du kysser ham op.
som en giftig honningtunge,
det er sådan du kysser ham op.
Bue P. Peitersen
Under øjnene
Søvnen
siver
sådan,
og snart
får du
et helt hår
foldet ud,
af
rouge,
snebær
og kappeprins,
til
en susende
giftig
knald-
skærm.
Ubrugte digtbogstitler med reference til fine skydevåben
Revolversol
En stikflamme står fra din løber, meget langt ud
Tromlen med six
Rosen puffer ud for enden
(et bullethæfte)
Med rekylen som en søn
Hagl, hagl, mod kinderne
Klirreflaskers sidste
Draw!
(et handskekast fra Lille)
Jegklik
Buedrift mod bullseye
6
Du kan sanke planter, du kan tage en hel ræv ned
Her og der er gevirsplinter
Den stille saloon får en visitor
Sprogfeltet hullet
Suseguld
Slangebøssens ødslen
Et bazookasyn
En stikflamme står fra din løber, meget langt ud
Tromlen med six
Rosen puffer ud for enden
(et bullethæfte)
Med rekylen som en søn
Hagl, hagl, mod kinderne
Klirreflaskers sidste
Draw!
(et handskekast fra Lille)
Jegklik
Buedrift mod bullseye
6
Du kan sanke planter, du kan tage en hel ræv ned
Her og der er gevirsplinter
Den stille saloon får en visitor
Sprogfeltet hullet
Suseguld
Slangebøssens ødslen
Et bazookasyn
og så har du næsten det hele
og så har du
næsten det hele -
brillanskåbe
og dyppede vinger;
nu venter du bare
på en stor nats tunger,
der går over dig
som et kor.
Jeg har lænet mig mod en mesterstamme, nu har en arabesk tårnet sig godt op
HIGHs
Den
start,
der var
fuld af
charging,
ligger nu som
et meget
blåt fix,
spejlet
op
af et vindues
knivende
beams;
og i nat er
der bark
nok
til hjernen igen,
så der,
forever,
fra et hårdt
hårdt knus,
skal udsmuttes
det her præcist:
bam-body,
blue shine,
det giftige knips;
fra nu af,
nu,
går det
op
og i søvne.
Et statusblad med ilden
Med et pip blev jeg
grande;
og midtimellem
ligger
roser
og
snor sig,
svirpende leoparder
og black holes;
mit lys brænder
pissefint,
jeg har
hænderne fulde
af
udsyn.
36's skin, det er en Beatlessol
Fra et no
mans land, næsten,
og nu helt af sted:
goddag så solskin, du ligner
sådan en fin REVOLVER.
Folkedrevet (en Heartache-energi)
En mand med
ild i øksen,
og hard cap
on his head,
han går og
sanker udsyn,
til øjnenes
diæt.
Han skover
(som en flamme),
han trimler
stammer, hed,
men så er der
en susen!
han folder øret
ned.
Et fattiglem
så pretty,
med vintersjal
og eyes,
han stander stift
med øksen,
her loopes
paradise.
Men sjælen er
en teaser
(som stemmen
i en bog),
og kærligheden
flygtig,
som det første
æblerov.
For der er
hul i ryggen,
og øjne tæsker
ild,
kun øksen før
der brændte,
nu er det
hans ganske liv.
Moralen
den kan plukkes
(like a cherry
going ”pop!”):
Et udsyn
det skal skoves,
uden
narrehjertestop.
Kroppen er sart som et spøgelse
Det er
ikke hinder
eller slør,
det er bare
fint
og rent,
kroppen er sart
som et spøgelse,
nu kunne jeg sove en hel nat;
jeg kunne stå
på en afsats så clean,
her er
rummet
sevet
ind,
så tyndt, så tyndt,
og fint;
det er ikke hinder eller slør,
kroppen er sart som et spøgelse,
jeg kunne
sove
sove
sove,
jeg kunne sove en hel nat.
De fleste er kæmper som passer på bierne
Der er faktisk kæmper her,
med lige så meget
sugar rush som jer;
vi kan bære jer af sted,
på vingerne, med blodet rullende,
men der er også fools, de
sluger en flyver eller to.
Selvfølgelig
er I svære at få fat på,
I
er så svære at få fat på,
I
finder næsten altid en vej,
væk
fra tænder og hjerter,
så
I kan sno jer udenom.
Der er ingen der kan længes som bierne
Lige nu kan der være lukket,
i nat kan der være lukket og slukket, for kys;
hvis bare i morgen ikke var så langt væk,
hvis bare rapsmarken ikke var så langt væk,
så ville der være sukker nok,
til de bankende hjerter;
bare den var lige her,
så søvnen blev sød, så søvnen blev rigtig sød.
Det
er så fint at ligge mæt over floden,
med
metalsmag i munden, og sitren i ørerne,
der
er ingen der kan længes så rent og lækkert,
der
er ingen der kan længes som bierne.
Abonner på:
Indlæg (Atom)