Bue P. Peitersen
Simon Evans' pletter
Simon Evans har lavet noget med pletter, det gjorde han i 2011, det er Expensive Stains (ikke Expressive) vs. Poor Stains, det er en fin idé:
Deutsche Guggenheim
Gabriel Orozco har samlet ting op,
de stammer fra en play field i New York,
de stammer også fra en kyst i Mexico,
det er affald, efterladenskaber, opskylninger.
Gabriel Orozco har sorteret tingene,
han har linet dem op,
nu linker den ene ting til den anden,
princippet er form/farve/egenskab,
det er associative glidninger.
Man tænker lidt på Simon Evans projekt
med Everything I Have,
man tænker også lidt på
hvorfor naturtingene nu lige skal være med,
det skulle kun have været hvalen,
den er meget stor, den ligger midt i det hele.
de stammer fra en play field i New York,
de stammer også fra en kyst i Mexico,
det er affald, efterladenskaber, opskylninger.
Gabriel Orozco har sorteret tingene,
han har linet dem op,
nu linker den ene ting til den anden,
princippet er form/farve/egenskab,
det er associative glidninger.
Man tænker lidt på Simon Evans projekt
med Everything I Have,
man tænker også lidt på
hvorfor naturtingene nu lige skal være med,
det skulle kun have været hvalen,
den er meget stor, den ligger midt i det hele.
Hamburger Bahnhof 4
En pige går rundt om
Beuys og Kiefer
med et alt for stort kamera,
hun vælger de to grimmeste,
hun sætter sig ned
hun læner sig ind over dem,
hun læner sig ind over dem,
man kunne så nemt som
ingenting
have lavet en lille serie
for en læbestift,
på hvert andet billede kravler
hun rundt med kamera
og pikmund,
og pikmund,
på hvert andet billede
spiller hun død.
Hamburger Bahnhof 3
Sommetider er det rart
at tænke på noget andet,
nu kommer
Kiefer, Beuys
og Roth,
de slår en streg over
liderligheden
de slår en streg over
liderligheden
med jord og jern
og terpentin,
der er så højt til loftet,
måske får de lidt for meget
forærende?
forærende?
Hamburger Bahnhof 2
Albrecht Schäfer
har stillet 10 plader op,
de har hver deres farve,
værket hedder
An die Mieter der Gensinger Strasse,
og jeg aner ikke
hvad det handler om,
det er nok noget med Zanetti-is
og/eller nationalsocialismen,
hvis man er liderlig nok
kan man stjæle farverne,
nej, hvis man er klar nok
kan man stjæle farverne,
se hvor tykke og sprøde de er,
du må slikke på dem i ti afsnit.
har stillet 10 plader op,
de har hver deres farve,
værket hedder
An die Mieter der Gensinger Strasse,
og jeg aner ikke
hvad det handler om,
det er nok noget med Zanetti-is
og/eller nationalsocialismen,
hvis man er liderlig nok
kan man stjæle farverne,
nej, hvis man er klar nok
kan man stjæle farverne,
se hvor tykke og sprøde de er,
du må slikke på dem i ti afsnit.
Hamburger Bahnhof 1
Jeg går mellem
det har jeg det egentlig fint med.
glatte, glatte
Flavin,
og Lichtenstein
og Warhol
og Rauschenberg
og længes ikke rigtigt
efter noget,
som om de allerede,
helt automatisk,
slikker mig i røven,
5 x hvid
I Mette Moestrups DØ, LØGN, DØ, er der anvendt 5 forskellige papirtyper, de hedder Amber Graphic, Munken Lynx, Munken Polar, Munken Polar Rough og Smooth Natural, så ved man det. De 5 papirtyper er hvide på hver deres måde, udenpå er bogen sort. Det er fint at se og tænke på, det er den slags detaljer, der gør bogen smuk og kølig som en ond flødeskums-
kage: Forrest er cremefarvede typer squeezet ned i tekstilen (navn/titel/genre/forlag), bagerst også (de 5 afsnitstitler), og på ryggen (navn/titel/trane). Derudover er der en giftiggul, nylonagtig "snor" (et kapitælbånd!) øverst og nederst, altså mellem ryggen og papirerne, det er annis.dk, som har stået for designet.
Bogen rummer 11 falseark (det hedder det), som er foldet, så der skabes 16 sider af hvert ark, hvilket er lig med 176 sider alt i alt, ekskl. forsatsblade. Det hænger så sammen med de 5 hvide papirtyper, og så alligevel ikke - det driller mig lidt.
Bogen har 5 afsnit, og derfor tænker man selvfølgelig, at 1 type hvid er lig med 1 afsnit, da Mette Moestrup jo netop har gang i hvidheden som et gennemgående tema. Men det er det så bare ikke: 1 type hvid breder sig nemlig ud over afsnittet, eller omvendt, fx skifter det fra side 32 til 33 og fra side 96 til 97, selvom der ikke er tale om et nyt afsnit. Det kunne det jo sagtens gøre uden problemer, hvis der altså lå noget andet i teksten, som havde brug for et hvidt skift, det synes jeg bare ikke lige, der gør? At skiftene ligger, hvor de ligger, skyldes derimod falsearkenes logik, altså: 1 falseark er lavet af 1 stk. papir, og derfor er de 16 sider alt andet lige nødt til at have samme farve, de vil ikke rette sig efter digtene, og digtene vil ikke rette sig efter dem. Giver det mening?
Hvad ville jeg så sige med det, ikke rigtig noget, tror jeg, ud over at jeg synes, det er fint at se og tænke på de 5 forskellige papirtyper, som så også driller mig lidt. Og denne her tekst driller mig også lidt, det er vist længe siden, jeg har skrevet prosa, det knaser mere, end det knirker.
kage: Forrest er cremefarvede typer squeezet ned i tekstilen (navn/titel/genre/forlag), bagerst også (de 5 afsnitstitler), og på ryggen (navn/titel/trane). Derudover er der en giftiggul, nylonagtig "snor" (et kapitælbånd!) øverst og nederst, altså mellem ryggen og papirerne, det er annis.dk, som har stået for designet.
Bogen rummer 11 falseark (det hedder det), som er foldet, så der skabes 16 sider af hvert ark, hvilket er lig med 176 sider alt i alt, ekskl. forsatsblade. Det hænger så sammen med de 5 hvide papirtyper, og så alligevel ikke - det driller mig lidt.
Bogen har 5 afsnit, og derfor tænker man selvfølgelig, at 1 type hvid er lig med 1 afsnit, da Mette Moestrup jo netop har gang i hvidheden som et gennemgående tema. Men det er det så bare ikke: 1 type hvid breder sig nemlig ud over afsnittet, eller omvendt, fx skifter det fra side 32 til 33 og fra side 96 til 97, selvom der ikke er tale om et nyt afsnit. Det kunne det jo sagtens gøre uden problemer, hvis der altså lå noget andet i teksten, som havde brug for et hvidt skift, det synes jeg bare ikke lige, der gør? At skiftene ligger, hvor de ligger, skyldes derimod falsearkenes logik, altså: 1 falseark er lavet af 1 stk. papir, og derfor er de 16 sider alt andet lige nødt til at have samme farve, de vil ikke rette sig efter digtene, og digtene vil ikke rette sig efter dem. Giver det mening?
Hvad ville jeg så sige med det, ikke rigtig noget, tror jeg, ud over at jeg synes, det er fint at se og tænke på de 5 forskellige papirtyper, som så også driller mig lidt. Og denne her tekst driller mig også lidt, det er vist længe siden, jeg har skrevet prosa, det knaser mere, end det knirker.
Abonner på:
Indlæg (Atom)