All-in

Du skal gå all-in,

i nitter og dyreprint,

på med de storblomstrede pumps,

vær en rigtig ond dronning.

Har du det i dig?

Ja da!

og du ser ikke ens ud
for og bag,

verden er åben,

du kan stadig nå en hurtig adoption:

Kan du slet ikke se hvor heldig du er?

Du skal gå all-in i dag.
Du skal gå all-in.

*

Glem kønsdiskursen
og køb

et pænt wall-sticker.

Vælg en mand, nej to,
prøv dig lidt frem:

Sommetider er det rigtig sjovt i numsen.

Skammer du dig over at se ud
som du gør?

Så kig på hende til venstre og smil.

Du skal gå all-in i dag.
Du skal gå all-in.

*

Bare lad det summe i kroppen,
som efter en lille orgasme,

det er slet ikke alle kvinder
der kan komme,

og du kan altid nappe en flødebolle
med marcipanbund.

Er du mere liderlig end andre

bare fordi du har mindre bryster?

Måske nok, men du har ikke noget
overskæg,

vær glad for det.

Du skal gå all-in i dag.
Du skal gå all-in.

*

Hvid Riflet?

Jo tak, det er symbolet

på orden

og personlig hygiejne

samt en lille, brændende udlængsel:

Du er glad for Nyboder
og Jægersborggade,

men der er altid plads til Yucatán
i dit hjerte.

Du skal gå all-in i dag.
Du skal gå all-in.

*

Er du misundelig på dem med

slyngebørn?

Fint nok,

men til gengæld har du søndagen fri,

og der venter en 7 kilo lettere
persona

lige for enden af regnbuen: 

Fuck æblemos!

Du skal gå all-in i dag.
Du skal gå all-in.

2 kommentarer:

  1. Totalt fedt digt. Det kan jeg godt lide. :-)
    Mvh. Mogens B.R.

    SvarSlet