Digtet

Som fuglen
i munden
på katten.

Som sex
af fint
porcelæn.

Som manden
i drømmen
i natten.

Fra hvem
du ikke
kan spæn’.

Som sne
der er til
for at falde.

Som øjne
der ser
du er dig.

Som den
der bli’r ved
med at kalde.

På den
der er
lige på vej.

Som smykket
der kilder
på huden.

Som lakken
der skinner
sit skin.

Som hende
der fucker
med guden.

Fordi der
er alt
at vind’.

Som penge
der røves 
fra banken.

Som lyset

der lyser 
dig op.

Som det
der går ud
over tanken.

Fordi den
har fået
en krop.

Det dæmpede

Jeg savner sådan
en der kan sætte strøm
til min morgenmad.

Hvide

Da jeg cyklede
igennem parken
så jeg svanefamilien igen.
Den virkede sund
og stærk.

//

Kære hvide

På det seneste har jeg betragtet jeres rige liv.
Mit mod er i bund. Kan jeg blive indoptaget?

Kh.

Den dæmpede

NB:

Jeg er

træt

men

klar

til at

bidrage.

//

De siger at de vil have sig frabedt næsten alt.
De siger:

Turisme
er lort.
Digt os
virkeligt
til.

//

DIGTERPLAKAT:

JEG
HAR LYST
TIL
AT KLEMME
JER
OG GÅ
I ÉT
MED
NATURTAPETET.

//

SVANEPLAKAT:

SEJL
DIN
EGEN
SØ

Tag mit ord, så har vi et kor

Vi vil gerne bifalde dit
potentiale udi livsindsugning.
Lad os få en rapport fra fortætningen.

//

Men
der er ikke noget lys
der kommer ind.

//

Men så klipper vi dig selv ind.

// 

"FØR LYSET FES UD"

Her
er
hvad
jeg
for alvor
har scannet

indtil nu:

At
vejret
trækkes
på
en
rig
måde
i de små
muskelbundter
i vandpytten.

//

SAMT "FØR LYSET FES UD 2"

Så jeg 
forestiller
mig at
hestene
har
fundet
mange
diamanter.

Det er de store, læskende hegn.

//

Mine øjne har ikke bevæget sig
fra det helt drænede
til kegler. Men
der er nok kommet en lille gnist
ind i mig.

//

Kan den sætte ild i plakaterne?
Forestil dig, at de er syv gange syv meter,
og at du blafrer med dem som tæpper
der ikke støver meget, men forfrisker mennesket.

//

Men det er de små mærkers dag.

Jeg tror jeg har brug 

for de bløde smykker.

//

Kære dig, der snart skal blive lysvågen igen

Du er velkommen. 

Kærlig hilsen 
Bevægelsen imod 
livsudslukning

Note

Men det er jo her, man vækker os.
Vi skal op til de store afgrøder. 

Et bevis

Det var spændende
for mig
at opleve
den lille kuvert 

som indeholdt kortet:
Jeg har aldrig
ladet øjnene
gå på så lille en kuvert
i det officielles tegn.

//

Er staten blevet nærmest levende?

//

Jeg tager det lille format som følger:

På vej til Blødt
På vej til Levende

Hvis der stadig
var et virkeligt frimærke
i spil
ville det have
stået
som en stor, leende
udsmykning.

//

Men du har fået adgang til verden
og tager del i det regelrette?
Det kan være utroligt med de hemmelige puljer.

//

Til det kan jeg svare:
Jeg har bygget mig et kørekort
og sætter vejene op, glatte
og slanke. Men der
er altid en stor forventning
om ophold ved frie tankstationer.
Nogen har nikket til mig,
det har jeg skrevet under på.
Jeg kan næsten ikke genkende min levende hånd.

// 

FORSØG PÅ INDFANGNING AF VIRKELIGT EFTERORD: 

Kunne man forestille sig en lethed, noget perlende, ligetil? 

// 

 

Hvis det her kan være et brev, vil jeg sætte 

budskab på: Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har været så stolt af noget.

VI VED AT DER FINDES BLØDE ROBOTTER

(En sceneberetning) 

Hun var så trænet.
Det lille knæk i knæene,
de sorte bukser der stumpede.
Måden hun holdt hænderne på.
Den bevægelse der gik igennem mig
da jeg talte hendes fingre.

//

Hvor skønne var de?
Hvordan gav de drøm?

//

Med

en

følelse

af

at universet

blev

holdt

i en

spændende

snor.

//

Så det var en form for overrose.
Det er sådan man skaber guirlander.

//

Men jeg ville have givet 

et af de største honningstempler. 

Det er sådan en stor følelse: 

At man kan dressere sig selv på den måde.

Men jeg kan ikke starte mine øjne.

En stribe

Du kan sige
jeg er glat
og jeg svarer
du ikke kan se
skoven for bare
glatte træer.

// 

Kommer
du her,
store knirkekat?
Kommer
du her?
Det kan jeg da høre
med et halvt øre.
Sådan en stor knirkekat.

//

Jeg drømte
at jeg var forelsket
og at jeg blev
meget overrasket
og stolt over
at forelskelsen
var gengældt. 
Jeg fik mere
og mere øje på mig selv.

//

Hvordan
kan man polere

et ord
op så det

bliver skært
i sin kerne?

Ved at give
det hjertestop

og tro,
før det vågner,

på at det
er en leaset stjerne.

//

At være lysvågen
som et barn igen
og slå kalenderlågen ind.

//

Men er der stadig mulighed for oplevelser?

Bare
plant dine
tæer
i sandet
eller
i skovbunden
eller det kan også være på et almindeligt tæppe
og træd
igennem.

Hvad hvis man er angst og klynger sig til sin angstukulele?

Så må man dele
den i tusind stykker
og træd
så videre
igennem.

//

Digte på Emma

At
Gå ind
I
De svalende
Drømme;
Ugler
Og
Skum.

Der er
Så
Mange cirkler
Der skal ligge stille.

Så se
Hvordan
Skønheden har
Forløbet
Sig.

Og

Det gnavne
Som jeg holder af;
Som en rose
Der selv vil bestemme
Hvornår den er
Smuk.

//

ET INDSPARK FRA OS DER FØRER DE MINDSTE REGNSKABSBØGER: Der er en stor informationsmangel ift. den ankomst, som sender et kraftigt lys ud, men vi kender ikke farven, vi kender ikke skæret. Stod hendes højre øre rødt som havde et stolt bjerg drysset sig ud over det?

Ja.

Og kattens muskler?

Det knurhår
Hun har
Tabt
Ser jeg som
Et horn.

Sol 29

De ’minimalistiske’
skulpturer hvor der næsten
intet er at gribe fat i
for hjernen der scanner
de glatte overflader
og keder sig som
en hund der går tur
i et laboratorium. Er
det i orden at tænke dem
interessante?

//

TUSINDFRYD:
Ophelia ligger, som han har redt.

//

Her er en af de metaforer jeg er med på:

Symbolisterne havde
virkelig godt fat om
mayonnaisetuben
når der smurtes
svanemadder.

//

Alt det der ligger
rundt om værket, er snyd
og lige så tåbeligt at
ønske væk som at holde
sig for sit ene øje
for at fjerne det værste
af de to elendige jordegern
i tegnefilmen.

// 

Kære Hr. Utilfreds, hvad drømmer du om?

At gøre det hele om.