23.06.2021

Sol

Først var jeg 
med i en kværn
af plastik,
og den følelse,
når jeg kværnede,
var meget, meget ringe.
Kort tid efter
købte jeg
en virkelig god
kværn, og
siden har
jeg kværnet meget,
virkelig meget.
Jeg nyder det,
jeg nyder smagen,
de små prik
i munden,
på tungen,
men mest af alt
nyder jeg selve følelsen
af at kværne.
Den får én gang til,
to gange til, og
jeg ved ikke
om man kan tale om vrid,
med det tror jeg.
Dén følelse,
dén lille modstand,
den kan jeg rigtig godt lide.

// 

Solen skinner
selv på 
taberkinder.

//

Jeg drømmer om
sommerhus og have,
praktiske projekter,
små ting jeg kan “bygge”.
I går bestilte jeg nøje udvalgt værktøj,
det lyste sådan: sylen,
knibtangen, spidstangen,
skævbideren, nedstrygeren
og de to ekstra klinger,
vandpumpetangen,
tommestokken og vaterpasset.
Jeg ved ikke om jeg
forestiller mig at jeg kan bygge
de tekster jeg ikke får skrevet for tiden,
måske er det det, måske
det modsatte; drømmen om
noget tyngde, en plantekasse, et hegn,
en værktøjstavle. Udgangspunktet
er funktionelt, praktisk,
men jeg forestiller mig at tingene
alligevel får et hjerte,
at der ligger både en frihed
og en tyngde i det.

//

Det var rigtig skidt
at blive mindet
om Victor Borge
da jeg for nylig hørte
et klip med ham
i radioen. Jeg fik
den tanke at jeg måske
på et tidspunkt ville
møde en som 
ville vise mig noget,
og at jeg så ville
være alt for høflig til
ikke at grine med.
Den følelse bagefter,
den ville næsten ikke være
til at holde ud.

// 

Prøver at sparke mig selv i gang 
og tænker på noget med 
et "kors i vater".

Men jeg kan ikke.

TEKSTERNE SAVNER MANIERNE.

De er trætte.
Der er ikke meget
sommer i dem. 
Kun i de tre linjer 
stikker solen et
godt ansigt frem.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar