Fiskehejre subst. -n, -r, -rne
Fiskehejren er himlens kærestebrev til havet. Som dråber fra en rude drikker den fiskene én for én og knaser deres fugtige knogler mellem sine kæber, mens de langsomt drukner i luft. Det kan synes hensynsløst at kysse med så stor voldsomhed, men vi må huske på, at fisken ikke så meget er et levende væsen som en allerede døende celle i havets langsomme hud. Ingen andre end fisken vil nogensinde mærke den pinsel, der flammer op i den lille krop som det tanketomme hoved på en tændstik; Og er denne begrænsning i sig selv ikke tilstrækkelig grund til at gentage det gamle ordsprog om, at fisk ikke føler smerte? Den rytmisk måbende mund giver ikke genlyd, så fuglene letter fra trætoppene. Kun fiskehejrens følelse af tilfredsstillet sult kæder sig sammen med fiskens lidelse som to hjerter, der for et øjeblik gennem sammenpressede brystkasser opmuntrer hinanden til at slå.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar