02.03.2022

Sol 29

De ’minimalistiske’
skulpturer hvor der næsten
intet er at gribe fat i
for hjernen der scanner
de glatte overflader
og keder sig som
en hund der går tur
i et laboratorium. Er
det i orden at tænke dem
interessante?

//

TUSINDFRYD:
Ophelia ligger, som han har redt.

//

Her er en af de metaforer jeg er med på:

Symbolisterne havde
virkelig godt fat om
mayonnaisetuben
når der smurtes
svanemadder.

//

Alt det der ligger
rundt om værket, er snyd
og lige så tåbeligt at
ønske væk som at holde
sig for sit ene øje
for at fjerne det værste
af de to elendige jordegern
i tegnefilmen.

// 

Kære Hr. Utilfreds, hvad drømmer du om?
At gøre det hele om.

01.03.2022

Sol 28

Træerne,
der er de
højeste herude
og står i
smørfarve
til knæene.

//

Fæld det
digt der selv
kan gå.


//

Så vil jeg tillade
mig at præsentere:
Drømmen om
en lille, smuk
underskudsforretning
som kun serverer
citronfromager
og slanke sølvskeer.

//

Gå tanken ud.
Må træerne
være af skum
der vokser
uøkonomisk 
og forfængeligt.

//

Havde han været maler
havde han malet balsaler
fulde af øjne.

Sol 27

Hans ansigt,
som han nok ikke
har opdaget
endnu, kunne
trænge til
en stor sorg
eller et kæledyr.

//

Men der er så mange tegn.

De tre seneste dages lys
burde samle sig til
noget tæt.

//

En
slukket
rose.

//

Jeg tænker
at det der gør
at det ikke bare
er konstruktioner
er at man
til hver en tid
kan trække
det hvide væk
under ordene
og se deres fest.

22.02.2022

Sol 26

Pludselig
holder jeg meget af
tanken om
det lille udvalg
af dagligvarer
i kiosken
hvor emballagerne
lyser det basale
op, og alt der ikke
handler om
menneskedagen, er
skåret væk.

//

Fri os for den højstemte hygge.
Vi vil have det, der skinner for de åbne øjne.
Åbn dagens vinduer.

//

Jeg har bevæget mig ind i manuskriptet igen
og tændt mit kunstige lys som ikke trænger ind i det.
Jeg drikker instantkaffe i begrænsede mængder,
tygger meget nikotintyggegummi.

//

Det er ikke en rapport
fra de prægtige vinger?
Er glenten gået i glasset?

//

Jeg bevæger
mig stille og stabilt,
drømmer og gør
siderne konkrete
med min opdigtede anden.
Der er en bølgende biologi.

19.02.2022

Sol 25

De fire
til fem
gråspurve
i busken
giver ikke
mere slip
end de plejer.

//

Men jeg
har fundet
et punkt
højere oppe
hvor jeg
ligesom
stiger ud af
hovedet,
ud af støjen.

16.02.2022

Sol 24

Billederne har lagt sig.

Men det er som om billederne bag øjnene
har stået på en scene, bukket og smilet,
bakket.

Hvis
jeg kunne
skrive
hul på noget
og tappe
lys og
vitaminer.

Drømmer
om at hente
kattemad i stormen.

//

Men
jeg føler
mig falsk i
sproget
i dag.

//

I går
var glenterne
væk
og
en ræv
var gået helt hen
til køkkendøren
for at spise
resterne
fra stegepanden.

Jeg har
læst
at de samles
sent på
eftermiddagen
for at sove.

Ved de at de har et hvidt spejl på vingerne?
Det føles så billigt at skrive om dyrene.

Ønsker
at de giver
igen
og kommer
ud fra hullerne
i skrænten,
som rim.

//

Fornemmelserne
i kroppen her til morgen
kan jeg godt lide.

Noget løber igennem
mig, prikker under huden.

Men angsten følger med i alt.

Men jeg har fået plads
til mig selv i hovedet.

Forestillingen
om jordskokker
som nærmest
fløjter ad mig.

13.02.2022

Sol 23

Tinnitus
og ’abnorme
drømme’
sætter sig rundt
om kernen.
Det er næsten ikke
til at være
i mig.

Men de to røde glenter cirkler
over den tynde stribe nåleskov
ved grusgraven, for alvor, og

i går,
da jeg lukkede
øjnene,
dukkede
et nyt billede op:
En vaffel set fra oven
og en kugle
blev lagt i
som ’personligheden’. 

Af respekt for dem 
vil jeg ikke skrive om deres muskler
for her til morgen har symbolerne 
hakket sig igennem. 

Jeg har en sitren i kroppen der primært er befriende. 

08.02.2022

Sol 22

Jeg fælder
helt tynde ahorntræer,
et væld af dem.
Den lille orange/hvide akku-sav:
En god følelse, sådan som den tygger sig igennem.

//

Et afbræk,
op på skrænten:
Tre fasaner
letter og skratter.
Der er så meget
jeg aldrig har
lagt mærke til;
den måde de bevæger
halerne på.

//

Solen kommer og går.
Når den er her, kan jeg mærke
hvordan min krop, min hjerne
suger den til sig.

//

Det er de klare
billeder fra i nat
som jeg tænker på.
Når jeg lukkede øjnene
dukkede de op.
Et af mine forældres
hund der rystede vand af sig.
Et af en trætop
der svajede helt stille.
Et af min far der
tog imod en lang gren
som jeg rakte ham. 

//

Jeg sover alt for lidt for tiden.
Jeg er bange for at falde i søvn.
Jeg er bange for billederne,
de klare lærreder med de rolige bevægelser.
Jeg er bange for, hvad jeg stiger ned i,
og hvad jeg vågner op til.

//

Jeg ville have
skrevet et digt der
stillede ’cocktail’ godt op.
Kom til at tænke på digteren, som jeg var ved
at skrive noget anderledes om.
Det er et ord der kunne
have været fra hans verden.
Nogen der giver sig lov
til at nyde noget
i smukt tøj.

07.02.2022

Sol 21

Det er også
livskraftens makker
du kan se,
når han lukker
øjnene og smager.

//

Himmelregel nr. 1: 
Vogt dig for at skrive "livskraftens makker", hvis du er under tusind år; 
du skal have ro og svalende hverdage, spejlblanke bjergtoppe.

//

SORT LÆSKE 

Tænd op
i et makværk
og lug halvvejs ud.
Send det latter
og fingerkys.
Lad de perlende
digte være
skygger, lethedens
overraskelse,
friskhedens overraskelse.
Gær igennem mørket,
sådan en maraton.

//

Men så er der støbt noget. 
Videre. 

//

Solen bliver ved,
selvom det ikke var sådan
det skulle have været.
Ud og save noget over,
op over marken.

//

To gæs følges
og bytter side.  
Der er et forbrug af plads.
Men det er nogle
smalle bevægelser.
Tanken om at man
kan byde dem på noget.

06.02.2022

Sol 20

Op
Til
Det store

Tag
Til
Det ene

Ind
Til
Det vækker

Basis.

// 

Jeg har spist 
indledningspillen. 

//

Så græd lidt
Så grin lidt
Så giv dig lidt plads


//

Men

Jeg har
købt nogle
bukser
der er
store nok
til mørket.

//

Men

Øjnene
er levende.
Som om
de hele tiden
er på vej
til at blive
slugt af
en verden.

//

Men lad tårerne gå som svaler.
Det er nogle slanke smuttere.
Fulde af fritid og nærvær.