28.06.2021

Sol 3

Jeg spiser ikke koldskål frit,
ubekymret, men nærmest vagtsomt,
halvt modvilligt.

//

Det er ikke noget
man skal ruge over, kan man
sige, man skal bare gå med den;
den tykke, hvide bølge. Sådan har jeg det ikke,
mit forhold til den er blandet, kompliceret,
vågent.

//

Tre upræcise udsagn:

Koldskål trækker tråde til noget, jeg
ikke ved hvad er. Koldskål føles
som om en bondefamilie spøger i den.
Koldskål er den sartes hvide kunstfilm, en
underlig hvid fest.

//

En anden tid, en anden verden.
Noget, som skulle have været væk
for ikke så længe siden, er her endnu.
Det er den fornemmelse, følelsen
af at der gemmer sig noget i den,
den er levende, i bevægelse,
miljøet, kulturen.

//

Det klodsede, klodsede
ord: koldskål. Det griner
nærmest ad mig; en folkelighed,
et lille karneval, en der ikke
bliver særlig gammel
ræber i Norden.

//

Koldskål hører til i det søde
køkken, men den er aldrig rigtigt
faldet til ro, der. Den er for
tung, for naturlig, den rammer
ikke rent. Den er årstids-
og vejrbestemt på en helt
anden måde end is.

//

Mange ville nok ønske at
de kunne opfinde den modstand
der er indbygget i koldskål. Det
er ikke ostens modstand, det
er ikke på den måde.

//

Jeg har ingen interesse 
at mindske det, der taler mig 
imod, for meget. Det kunne være
ved at købe en variant med jordbær.
Omvendt vil jeg heller ikke øge 
det, enten ved at lave den selv eller 
ved at lade den stå uden for køleskabet et
lille stykke tid. Det sidste kan jeg ikke. 
Jeg spiser den med vanilje og 
citron, iskold, og altid alene. 

//

Var det forrige år, de havde
opfundet små kammerjunkere?
Det var så dumt: at fjerne aktiviteten,
ritualet, utilregneligheden. Jeg
bliver ofte irriteret over at jeg ikke lykkes
med at knuse dem i stykker i den
rette størrelse; at det kan stænke lidt
når jeg bruger skeen til det; at
fingrene føles ”mærkelige” 
når jeg har knækket dem 
”over” koldskålen, ned i den. 
Det er sådan det er. 

//

Jeg er god til at tænke og føle
alting itu, og jeg mister meget glæde
og liv på den måde. Det er ikke sådan 
jeg 
har det med koldskål. Jeg spiste det 
i går og i forgårs, begge dage har 
jeg tænkt over det. Jeg kan godt ”lide” 
at opholde mig ved den, 
at arbejde med den. 

25.06.2021

Sol 2

Jeg hørte Erwin Lauterbach
tale levende om maden,
om grøntsagerne,
tilberedningen, arbejdet.
Man kunne høre
at han mente det,
hele filosofien som,
for ham, var bygget ind i det praktiske,
ideen med, igen og igen,
at skrælle en sæk gulerødder,
og derefter: Han ville se
hvor langt man (jeg tror
det var et ”man”) kunne
”trække” netop den grøntsag.
Der var intet sjovt i den sætning,
han var levende, interesseret.

23.06.2021

Sol

Først var jeg 
med i en kværn
af plastik,
og den følelse,
når jeg kværnede,
var meget, meget ringe.
Kort tid efter
købte jeg
en virkelig god
kværn, og
siden har
jeg kværnet meget,
virkelig meget.
Jeg nyder det,
jeg nyder smagen,
de små prik
i munden,
på tungen,
men mest af alt
nyder jeg selve følelsen
af at kværne.
Den får én gang til,
to gange til, og
jeg ved ikke
om man kan tale om vrid,
med det tror jeg.
Dén følelse,
dén lille modstand,
den kan jeg rigtig godt lide.

// 

Solen skinner
selv på 
taberkinder.

//

Jeg drømmer om
sommerhus og have,
praktiske projekter,
små ting jeg kan “bygge”.
I går bestilte jeg nøje udvalgt værktøj,
det lyste sådan: sylen,
knibtangen, spidstangen,
skævbideren, nedstrygeren
og de to ekstra klinger,
vandpumpetangen,
tommestokken og vaterpasset.
Jeg ved ikke om jeg
forestiller mig at jeg kan bygge
de tekster jeg ikke får skrevet for tiden,
måske er det det, måske
det modsatte; drømmen om
noget tyngde, en plantekasse, et hegn,
en værktøjstavle. Udgangspunktet
er funktionelt, praktisk,
men jeg forestiller mig at tingene
alligevel får et hjerte,
at der ligger både en frihed
og en tyngde i det.

//

Det var rigtig skidt
at blive mindet
om Victor Borge
da jeg for nylig hørte
et klip med ham
i radioen. Jeg fik
den tanke at jeg måske
på et tidspunkt ville
møde en som 
ville vise mig noget,
og at jeg så ville
være alt for høflig til
ikke at grine med.
Den følelse bagefter,
den ville næsten ikke være
til at holde ud.

// 

Prøver at sparke mig selv i gang 
og tænker på noget med 
et "kors i vater".

Men jeg kan ikke.

TEKSTERNE SAVNER MANIERNE.

De er trætte.
Der er ikke meget
sommer i dem. 
Kun i de tre linjer 
stikker solen et
godt ansigt frem.

24.10.2019

Lidt mere MANTA

Jeg læste lidt op fra MANTA i går, i 24syvDet er 44 minutter og 40 sekunder inde i programmet. 

14.10.2019

MANTA

På forsiden af min digtsamling, som udkommer d. 1. november, er der næsten ingenting: Det eneste, som bryder den store, cremefarvede, ikke-kacherede flade, er de små, sorte Baskerville-bogstaver oppe i venstre hjørne - navn, genre og forlag - samt den brune, håndskrevne titel placeret et stykke længere nede, lidt ude til højre. Da jeg kom hjem og viste den til min kæreste, sagde hun, at man fik lyst til at tegne på den, og den tanke kan jeg godt lide: en åben, levende, menneskelig overflade, måske som en kontrast til det skin, digtene dyrker. Titlen er MANTA, Anna Just Hartvig Melson har stået for det grafiske, og det er Kronstork, som udgiver den, lige om lidt.

20.01.2019

Frihedsnoter 4


Sidder
og roder
med
de samme
små stumper
der er
lige
til at lukke
op og skide i.


)(


TO STRATEGIER
TIL FRIHEDEN:

Gør det, møg stumperne til
Eller sæt dem på vaniljemarker


)( 


CEMENT
BANDEN

Hvad har du på hjerte, 
Billedstormer-Kjeld?

En drøm der er
lige til at lukke op
og skide i men
har ringe tryk på. 
Ikke engang kræfter 
til at grave mig 
selv fri med teske. 


)(


Så 
hvad
kræver
vaniljemarker:

Det er svært at sige.

Men at man
nærmest
bliver grænseløs
og så høster
sig selv
og kontakten
i præcise stykker. Jeg
tror man kan
få mere og mere
plads. 


)( 


Det er måske nemmest at forklare sådan her 
(selvom jeg hader følelsen af mælk 
fra det konventionelle landbrug):

Elsker duften af 
Kæmpe Skildpadder 
som står helt stille.

Hvis jeg tog mig selv 
med på arbejde (reklame) ville jeg ikke
bare produktudvikle et lille sæt af bor og hamre 
som man fik med i købet (elsker duften).
Det kommer aldrig til at ske. 
Det er det eneste jeg har.


)( 


EN RIGTIG MELLEMTID:

Nogle halve neg?  
Dagen er i gang, slank og levende. 

18.01.2019

Frihedsnoter 3


DET FALSKE DIGT:

Tingene er
snorlige, vejer
det de skal
i dag. 

Jeg har 
ryddet inderligt 
op, lækkerbiskner
for lyset.


)(


BRÆK
BRÆK-BRÆK

siger fuglene.

De har falske digtstråler
ud af deres
marmornæb. Eller

polystyrennæb.


)(


Jeg burde tage på Arken
men sidst var maden så kedelig. Kom
så. Gøg a la van Gogh 
(butterdejsgøg med 
kartoffelfyld og minilagkage i ansigtet). 


)( 


SPILD
SPILD-SPILD 

siger fuglene

med deres
inderlige gumminæb
i mørket.

De vil have
smerte
men får 
dårligkagehjerte


)( 


HAR RAGET 
ALT HÅRET AF. 
SKAL LIGE 
VÅGNE OP 
OG VIFTE DET HELE
AD HELVEDE TIL. 
 

)( 


Selv Dagmartærter 
indblæst af helligånden
og marmortårer 
(digtene) 
kan have brug 
for hjertemassager
så blodet kan bruse i årer-
ne. Gøre det endnu 
dejligere køligt om mit hoved. 

15.01.2019

Frihedsnoter 2


Lægger
nougatis på noget,
der er rim
på øjenlåget.



)(


Alt det her.

Den blå trøje,

duften af Tide.

Noget går igennem

morgenen, gør den klar men

synes det er som om

en fugl har gået i

nougatisen, et

næsten vægtløst

husholdningsregnskab.


)(


Er: så stille så stille så stille.
Savner: et svupperdigt.

14.01.2019

Frihedsnoter 1


Blødt som når nogen

græder, træder

frem på milk

strømpesokker

sætter en finger i panden

så du ved du

ikke skal blive væk.

Næsten en gif af silke.


)(


ROSEN
BANDEN

Hvad har du
i din jordemodertaske,
Kjeld?

En drøm du
ikke kan slå ihjel.


02.08.2018

Hverdagsnoter 1

I dag rejser du med sorg i hjertet.
Men husk hvor hvid og klar
en citronsorbet kan være.
Den må lyse en hel verden op,
vende fuglene rundt for sneen.

)(

1: Sikke et flot digt.

2: Tak.

1: Men du må ikke skrive sådan et digt, hvis du ikke mener det.

2: Helt hult.

1: Lukket?

2: Jeg kan ikke i dag.

)(

Narkohunden
Spice snuste sig
nærmest frem
til kernen og gik
hurtigt omkring
i store mængder
tyggegummi.
Den bad med
sine små knoer
om den ikke kunne
komme ud i naturen
men det kunne
den ikke. Den
havde en bred duft
af tyggegummi
om sig. Forestil
dig hvis den gik i
sø eller træ og
var uorganisk via
tyggeriet og duften.
Den kunne aldrig vide
at den rigtig fandtes.

)( 


Du vågner
næsten
og hun sætter 
en finger i din pande 
så du ved
du ikke skal
blive væk. Jeg
har egentlig
så meget der skal
ud i ren form,
Spice.