18/07/2017

At træne himlen

De enorme udenlandske brombær 
der er meget dårlige
minder mig om Willumsen
som jeg egentlig godt kan lide
fordi han altid tager sådan vare på det svulstige,
træner himlen, 
fælder marmorbyens tykkeste tårer,
tømmer cooleren over sig selv, så at sige -
klør på - med sine enorme udenlandske syner
der ikke gør mig lige så afklaret, lykkelig og fri
som den der netop er blevet kørt over af et tog
men spærrer mine øjne
 op, 
lige her, foran Den store Groteske
hvor to giganter, skåret over ved livet
som af det utålmodige skum,
holder i hånden og lader tingene passere:
Spis det nærige mørke, så vi stiger!

gennemkneppede, forgyldte
og renset for detaljer,
buldrende ind i manegen.