16.09.2022

En stribe

Du kan sige
jeg er glat
og jeg svarer
du ikke kan se
skoven for bare
glatte træer.

// 

Kommer
du her,
store knirkekat?
Kommer
du her?
Det kan jeg da høre
med et halvt øre.
Sådan en stor knirkekat.

//

Jeg drømte
at jeg var forelsket
og at jeg blev
meget overrasket
og stolt over
at forelskelsen
var gengældt. 
Jeg fik mere
og mere øje på mig selv.

//

Hvordan
kan man polere

et ord
op så det

bliver skært
i sin kerne?

Ved at give
det hjertestop

og tro,
før det vågner,

på at det
er en leaset stjerne.

//

At være lysvågen
som et barn igen
og slå kalenderlågen ind.

//

Men er der stadig mulighed for oplevelser?

Bare
plant dine
tæer
i sandet
eller
i skovbunden
eller det kan også være på et almindeligt tæppe
og træd
igennem.

Hvad hvis man er angst og klynger sig til sin angstukulele?

Så må man dele
den i tusind stykker
og træd
så videre
igennem.

//

Ingen kommentarer:

Send en kommentar