Hun var så trænet.
Det lille knæk i knæene,
de sorte bukser der stumpede.
Måden hun holdt hænderne på.
Den bevægelse der gik igennem mig
da jeg talte hendes fingre.
//
Hvor skønne var de?
Hvordan gav de drøm?
//
Med
en
følelse
af
at universet
blev
holdt
i en
spændende
snor.
//
Så det var en form for overrose.
Det er sådan man skaber guirlander.
//
Men jeg ville have givet
et af de største honningstempler.
Det er sådan en stor følelse:
At man kan dressere sig selv på den måde.
Men jeg kan ikke starte mine øjne.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar