Morgenen

Manuskriptet begynder at finde sig selv, i ryk, det vil videre, og jeg henholdsvis skubber og halser efter, så kommer vi nogle meter. I ved, hvad jeg mener, og det foregår primært om morgenen, det ultimative tidspunkt til at skrive sig ind i verden på. Hvorfor? Fordi morgenen er så fucking frisk og sprød og tager imod min hjerne på en helt anden måde end de andre tidspunkter, der kan støve sådan, måske med undtagelse af natten, men den er ikke rigtig min, ikke på den måde. Tingene kan vågne med diamantdug og gør det ofte, hvorfor skulle man ellers stå op?