Den er min, stille og roligt

Jeg har netop købt mit livs første buste, og det føles som at træde et skridt tættere på verden, en lille, umærkelig handling, der får noget til at skinne i det fjerne, mens jeg ranker ryggen lidt, ser mig selv dén tand mere virkelig, menneskelig. Det er en af de første gange, det har føltes meningsfyldt at bruge penge på ting, som om jeg overskrider mig selv, ser mig selv udefra, med et blik (og et hjerte), der er mit, uden at knuge, stille og roligt.