Sol 22

Jeg fælder
helt tynde ahorntræer,
et væld af dem.
Den lille orange/hvide akku-sav:
En god følelse, sådan som den tygger sig igennem.

//

Et afbræk,
op på skrænten:
Tre fasaner
letter og skratter.
Der er så meget
jeg aldrig har
lagt mærke til;
den måde de bevæger
halerne på.

//

Solen kommer og går.
Når den er her, kan jeg mærke
hvordan min krop, min hjerne
suger den til sig.

//

Det er de klare
billeder fra i nat
som jeg tænker på.
Når jeg lukkede øjnene
dukkede de op.
Et af mine forældres
hund der rystede vand af sig.
Et af en trætop
der svajede helt stille.
Et af min far der
tog imod en lang gren
som jeg rakte ham. 

//

Jeg sover alt for lidt for tiden.
Jeg er bange for at falde i søvn.
Jeg er bange for billederne,
de klare lærreder med de rolige bevægelser.
Jeg er bange for, hvad jeg stiger ned i,
og hvad jeg vågner op til.

//

Jeg ville have
skrevet et digt der
stillede ’cocktail’ godt op.
Kom til at tænke på digteren, som jeg var ved
at skrive noget anderledes om.
Det er et ord der kunne
have været fra hans verden.
Nogen der giver sig lov
til at nyde noget
i smukt tøj.