30.12.2016

Rim fra halvmørket

Det smukkeste er de smukkeste der fucker det hele op, bytter Tryllefløjten væk for sprøjten.
Tror nok de får blomsterflor
i årerne samt tårerne
fra englekor.
Elsker det.



En sport så sort.



Findes der et sted her i nærheden med et åndeligt grundlag hvor man kan hvile sit trætte hoved?



Ønsker mig en helt slukket æstetik, nothing, ingen mana.
Som et par støttebriller der aldrig blev sendt af sted til Ghana.



Tosseplakat:

KOM IND
MED
DIT SIND
DER ER
SMUKKE
STAMMER
I FLAMMER.



Jeg vil ski’ på dem der kan tage aurafotografi.



Oplysningen går igen
til den finder sin ven
i mulmet.



Imens: Ønsker mig øjne fulde af istapper.



Jeg ser doku
og varmer mig ved det lille bål af dårlig smag
fordi jeg selv er for svag
i alt andet end hovmod.



Hvis jeg havde levet i attenhundredeoglort
havde jeg skrevet de guldhorn så himlen blev sort.



Kør containeren frem:

Det forbandede ved at tage sig selv seriøst
er de skred der sker hvor digtet sner
den nye sne og skaber en lavine.
Nu har du ét jegslot og en hel by der kan bebos
af kun den privilegeredes klyngehovedpine.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar