10.01.2017

Rim til Hammershøi

At knokle med de stuer, til de står i hvide, grå og sorte luer.

♥

Det er befriende at han aldrig gik i zen
selvom han rensede rummet igen og igen.

♥

”Fascismen er den største gave til det 20. århundredes kunstnere,” sagde en eller anden.
Men når man ikke har nogen fører, må man nøjes med interiører.

♥

Jeg tror ikke han var særlig god til at fri.
Til gengæld opfandt han det aseksuelle maleri.

♥

”Artemis” forklarer nok en del af tristessen.
At han ikke bare var baronen men også baronessen.

♥

Kun den underskønneste taber kan male så ulykkelige landskaber.

♥

Mange af kollegerne havde det sikkert vildere, med alle deres følelsesfarvelader.
Til gengæld er det ham der står i himmelen nu og Gatorade-bader.

♥

Hvad er det egentlig du vil?
Skrive Ida-digte, og læse dem op med ryggen til.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar