Ferienoter 4

Jeg sendte ikke 

et postkort
med Manets
'Le citron'
fra Musée d'Orsay
da vi var af sted
i foråret. Det
er jeg ked af.
Siger dig ellers 

at skønheden
drev ned
ad væggene! Så
mange forsøg
på at være menneske
i den bygning,
det var næsten 

vulgært.
Alle deres kampe,
deres forfængelighed,
så mange
ambitioner,
så meget kærlighed
og maskulinitet
at man tror
det er løgn. I 

restauranten
spiste vi
roligt men
lykkeligt,
sluttede af med
præcis citrontærte - elsker 

når den sender 

mig af sted.
Hjertet er sart
men med 

en smilende
selvbevidsthed,
en lille distance hvor
drømmeren
kan grine med. Det
ansigt der har
lavet den
får lov at være smukt, frit,
et øjeblik. Det
er et univers
man byder på
som rigtig afsender.