Sol 4

Den store Universalsaks fra Fiskars
som jeg har liggende i køkkenskuffen,
har jeg glædet mig over igen og igen:
Den er orange på en helt særlig måde.

//

Det er bestemt ikke en smuk
orange, den larmer, den er
så funktionel, og jeg holder meget af
kombinationen af det hårde, hårde orange plast
og stålet.

//

Det er nemt at dømme saksen, ”tingen”: Den er sjælløs.
Men saksen skinner og skinner.

//

Den har en historie, et mærke,
som ikke bliver svækket
for hvert nyt eksemplar der
produceres, det er snarere omvendt:
Her er der ingen original,
eller originalen vækkes til live,
om og om igen, saksen bekræftes
og bekræfter sig selv, skinnet
genskabes, forstærkes; den
orange bliver mere orange.

//

Det er den virkelige fortælling
om denne type verdensvarer
som nærmest er en omvending af det auratab
der finder sted i Kunstværket
i dets tekniske reproducerbarheds tidsalder:
Mens værkets aura fordufter
idet man forsøger at genskabe originalen,
øges saksens orange skin.

//

En saks skal føles rigtig god, den skal holde,
den skal se ud på en god måde,
den skal fungere bedre end så mange
andre sakse, og den skal
lyse. Det er ikke det enestående,
som får den til det, snarere tværtimod.

//

Jeg prøver at mærke efter om ejerskabet, trangen
til at besidde saksen, fylder noget
i mig, og det gør det, uden tvivl. Men
selvom den stærke følelse findes, er det ikke en saks, jeg
ville ønske jeg kunne have for mig selv.

//

Hvad kræver det at være med på saksens stråleglans?

//

INGENTING

Det er en ”åben” saks
som kan nydes af mennesker.
Men selvfølgelig er der grader:
Hvis man har det meget svært, har man forspring.

//

Det er rimeligt nok. Du får en balanceplakat:

Mørket er LORT
Mørket er PORT
til orange