og det undrer mig at jeg
ikke dykker ned i det,
skøjter bare afsted på overfladen;
hvordan skal jeg få det til at ske?
At tomaterne ledes langsomt
hen til et punkt hvor de aktiveres, de sendes på arbejde,
de tager fat og tager over, de slipper
og lader sig rive med af den bølge
de selv er en del af, de vil
have en vild, dyb ro på, de
opgiver drømmen om de små gravsteder.
Et menneske der græder offentligt,
et fly der findes på sine
skinnende, fremmede
vilkår, det åbner sin flotte dør i siden.
Her er dybt og rigt og åbent,
det er sådan munden skal styrte.
//
Godt sagt. Vi vil gerne applaudere din skøjten på overfladen.
Mederne har praktisk fat i isen, hårdt og let.
//
Tak. Jeg troede jeg ikke var meget værd.
//
Det, du trænger til, er
afdrømme der opstår når du møder en græstørv
og knalder hovedet ned i isen
(vi er hårde, ja
og har skarpe blomster med)
at åbne dig for rummet
noget der helt præcist får dig til at bidrage til menneskene
en fra en anden verden der overrasker dig
at være fandens heldig så der sker det at du kan få et frit syn på dit hoved,
det er en spejlingskugle for verden.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar