Sol 12

I dag da jeg gik
min daglige tur ned
mod vandet
var der en flok ænder
som ville krydse stien ved åen,
de var underligt uforskrækkede,
nogle store, faste væsner.
I går da jeg gik
min daglige tur ned
mod vandet
var der fyldt med snegle på fortorvet.
De var små og tynde, uden skjold,
der var noget forkert
over dem, som om de var
stoppet op på
den samme forkerte, nøgne måde,
med en retning
i kroppene.

//

Steg dem, elsk dem, giv dem svanesang, sneglesang.

//

Ud med naturen der vokser
halvfærdigt frem i digtet
og giver Japanguffer til "indsigter", 

kommaer stille som jægere.

//

Jeg gik efter at lave
et rim der støjede rigtigt,
men det er noget af
det sværeste, at få et rim til at leve.
De er næsten alle sammen for rigtige.
Det skal være lidt som et dyr
der ser sig i et spejl.