21.10.2021

Sol 15

Jeg drikker te 
og kører brænde
og kommer mig
og ser Martin Becks nabo
med gipskraven
og brillerne med de røde glas;
det er som om han har været til en fest
for en der har gennemskuet
det hele.

//

Naturdigtindsigt 1:

Vildgæssenes vi går til den.

Pak
vildgæssene
sammen.

Naturdigtindsigt 2:

Som en firhjulstrækker
en mødding
en brugsuddeler
med uhyggeligt
små øjne.

Naturdigtindsigt 3:

Der er dejligt langt hjem.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar