Sol 16

Jeg har fået et mærkat
med mit navn og min adresse
til min postkasse; det er
noget som jeg går
og tænker over, 
jeg mærker efter,
jeg noterer mig hver
dag at det er blevet siddende,
at jeg er glad for mærkatet.

// 

Maskinen som har printet mit navn,
min adresse, har ikke givet
mange valgmuligheder,

fonten er som den er, 

farven, selve strimmelen,
der er ingen længsel i den, det er ikke et mærkat
der græder når det fanger brevene;
den lille, polske konvolut
med træprøverne i kirsebær, eg og
valnød.

// 

Er stormen i det første falske træ? 

Hviler den i det andet? 

Og er den gået igennem det tredje? 

//

Det lyder præcist. 

//

Jeg kigger på en smuk, grøn Le Klint-lampe 

som jeg helt havde glemt, og ved
at den vil gøre mig glad på
en anden måde end mærkatet, 
og jeg forestiller mig, nu,
at den finder vej til postkassen, med
en slags ”verdenslys” i sig, i dén grad fuldt funktionel;
følelsen af at åbne munden meget for at 

få et særligt insekt ind. 

//

Følger der en skrivelse med lampen, den grønneste af de grønne?

//

”Du fylder
snart 1000 år
og bliver
virkelig rolig
med alle
de semikoloner
som du sætter
på din grønne vej.
/ Virkelige hilsner fra
den mindst tænkelige lampe.

Insektforståelsen.”