16/01/2017

Rim til Manet

Hvad er det magiske ved Manet?
At han abede efter sit helt eget syn
og lod det blive ved det.




Til venstre på Balkonen
finder du de næstfarligste øjne
der har hængt i Salonen.

Par nr. 1 finder du under Olympias bryn.
Tillykke, Manet. Du har lige malet dig et kvindesyn.




Hans forbandede taktik:
At få tingene til at stige til vejrs,
helt uden metafysik. 




Om øjnene, igen, det kunstige blik:

Mon Dieu, hop i en sø!
Det ville jeg skam gerne 
men ingen af dem gider tø. 



Hvor
en unaturlig
flora
nærigt spirer
frem
i dagen
under solen
der er underligt
neutral
skal du aldrig 

gå hen.

Undskyld, men er der nogen der har set min ånd?
Prøv og kig bag det der afspærringsbånd.



Ifølge Bataille var hans gesjæft 
at få alting til at holde sin smukkeste kæft.
Han tømte motivet, fik det til at tie stille. 
Dét var det moderne, og ikke det vilde. 



Humoren var stor
nok til at begå mord
nok på synernes flor. 



At nosse i tingene
på den helt rigtige måde

så man kildes af de ulykkelige pensler

der forholder sig lige så klart og kejtet til verden

som den der netop er færdig med at drømme

eller omvendt, netop begyndt:

Præcis så søvnigt og funklende forbandet
som at række hånden ind
fra det ene univers
til det andet.

Åh, Manet, dit mimesis-spil…
Du har lige malet himlen ad helvede til!


2 kommentarer:

  1. Manet maler som om han har farvelagt sine børns tegninger. Ligesom det her, bare med mere talentfulde børn:

    http://www.boredpanda.com/dad-colors-kids-drawings-tatsputin/

    Det her:

    ***
    Hvor
    en unaturlig
    flora
    nærigt spirer
    frem
    i dagen
    under solen
    der er underligt
    neutral
    skal du aldrig
    gå hen.

    Undskyld, men er der nogen der har set min ånd?
    Prøv og kig bag det der afspærringsbånd.
    ***

    er mit yndlings. Rim og rytme, uhh!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hæ hæ... Det er en temmelig præcis karakteristik på et eller andet plan. Jeg er lige ved at skrive noget om, at jeg har det lidt svært med dem, ikke malerierne, det ville være synd at sige, men rimene.

      Slet