Sol 8

Hvad er meningen? 

At gå til den! 

At give den 

alt hvad man har! 

Men hvad har man? 

PÅ DEN LAVE DAG 1: 

Et 

suk 

så 

bon. 

Lige til at lukke 

op og skide i 

billedrigdommen. 

PÅ DEN HØJE DAG 2: 

Øjne 

der er 

så adrætte. 

//

Forestillingen 

om et menneske 

der spiser sit 

slips sine læber 

briller og dukker 

overrasket op 

på papiret.

//

Den der
kun doserer
grim sjov 
med teske
og ikke med
skovl har
nok lige så
galt fat i
nerverne
som den
der ryster
poesi ud
af røven for 

at gøre noget.

//

Tusind strategier 

at møde med åbenhed: 

ikke forholde sig til noget, ikke smide et fedt anker ud 

talerstolen og duften af brændt træ

en i krattet

en der har spist et smykke  

en der noterer med gas

// 

Kan næsten se det hele skovlet ned
i et hul 

og

genoplivet

af

masser

af

altfavnende

blomster

hældt

ud over dem. 

Sprækker de blomster? 

Aldrig. 

//

Prøver
at drysse
noget
ud
over
det sorte.
Derfor
det ser
sådan her
ud: drysset.

// 

Skriv 

hvor du 

står

det hul

er fyldt 

med dig.